Kender du intet – eller kun lidt til InDesign, kan vi tage en dag sammen, hvor de vigtigste funktioner og værktøjer gennemgås. Måske skal du til at producere dine egne tryksager fra bunden – eller rette i de eksisterende InDesign-dokumenter. Du kan vælge at arbejde med dine egne produktioner, eller du kan følge de eksempler jeg har med på kurset.
Her er nogle af de grundlæggende funktioner, som kunne være med på et InDesign kursus:
Dokumentopsætning:
Her lærer du hvordan du sætter dit dokument op med størrelse og beskæring, så det er klart til at du kan arbejde med det
Paragraph Styles:
Paragraph Styles styrer hvordan alle dine skrifter ser ud. Jeg laver aldrig et dokument i InDesign, uden også at oprette og bruge Paragraph Styles. Du får mine bedste tips til dit arbejde med disse styles.
Mastersider og sidetal:
Skal du arbejde med flere sider i dit dokument og sidetal? Så er dette emne et must. Lær alt om mastersider og sidetal.
Tekstfelter og tekst-omløb:
Lær hvordan du mestrer alle tekstfelter i InDesign
Farver:
Opret – og genbrug dine egne farver
Eksportér som pdf:
Det er vigtigt at du eksporterer dit dokument rigtigt, når det skal sendes til tryk. Lær hvordan du gør det bedst muligt.
Er du mere øvet i InDesign, kan du se forslag til indhold på et kursus her